Stilhistorie ~ 1910-1920 Nationalromantik
Bolig, Belysning, Tapet & Ildsted

I løbet af 1910'erne begynder arkitekter, ligesom kunstnere, for første gang at interessere sig for boligindretning, praktiske og smukke boliger til alle samfundsklasser. Boligudstillingen i 1917 på Liljevalchs i Stockholm får stor betydning og viser, hvordan små boliger kan indrettes på en behagelig måde med billige møbler. Den teknologiske udvikling fortsætter, herunder med elektrisk lys, som bliver standard i byerne og i større villaer. Centralvarme, vandklosetter og badeværelser i større lejligheder og villaer bidrager til en helt ny boligstandard. Elektrisk komfur og støvsuger er årtiets nye teknologiske landvindinger.I luksuriøse miljøer domineres indretningen af den romantiske historiesyn med inspiration fra vikingetiden og middelalderen. Dette ses især gennem malede træpaneler i loftet, hvidkalkede vægge, grove trægulve og rustikke faste siddepladser i dybe vinduesnisser og trapper. Eg og mahogni anvendes i snedkerier, men et billigere alternativ er mørkbejdset fyrretræ. Selvom centralvarmen installeres flere steder, suppleres den af kakkelovne. I store boliger bygges også åbne pejse, der skal minde om tidligere tiders fællesskab omkring det åbne ildsted.Væggene prydes med håndvævede tekstiler i klare farver, ofte med oldnordiske motiver, og håndsmedede lysekroner er almindelige i loftet. Når det kommer til hverdagsvarer, slår stilen ikke igennem på samme måde som jugendstilen har gjort.

I Stockholm har kun ca. 20% af indbyggerne elektrisk belysning i år 1910. Men i flerfamiliehuse hænger der ofte en elektrisk lygte af smedet jern og glas ved den lidt tilbagetrukne port. På villaens facade monteres en armatur af f.eks. kobberplade med gult presseglass. Selv gadenumre kan udstyres med belysning, enten i overvinduet over porten eller som en lygte i kobberplade på facaden.

I de luksuriøse interiører kan faste loftarmaturer med nøgne glødelamper være monteret i stuenes hjørner og integreret i indretningen.

Elinstallationerne er overflademonterede og lavet af snoede tekstilledninger, der er fastgjort til porcelænsisolatorer i loft og vægge. Kontakter og stikkontakter er overflademonterede og normalt monteret på træplader. I 1908 blev bakelit patenteret og blev hurtigt populært i elprodukter på grund af dets varmebestandighed og gode isoleringsevne kombineret med at det er billigere end porcelæn. Når det kommer til kontakter, eksisterer porcelæn og bakelit side om side i mange år og er lige populære i de første årtier af 1900-tallet.

I løbet af 1910'erne bliver det almindeligt at antikbehandle messing for at give lamperne et ældre udseende. Før introduktionen af wolframglødelamper i 1910'erne er skærme af klart glas mest almindelige i loft- og væglamper. Glasset er slebet med mønstre for at bryde lyset og i vis grad forhindre blænding. Det mest almindelige mønster er rutemønster og ofte med en slebet stjerne i bunden af glasset.

I løbet af de første to årtier af det 20. århundrede bliver det også populært med sandblæst og boblende glas, kendt som krokodilleglas. Før de kraftigere wolframglødelamper introduceres i 1910'erne, forekommer det opalhvide glas kun i åbne skærme, hvor man ønsker at rette lyset, såsom i f.eks. den opalhvide skomagerlampe. Med de kraftigere glødelamper opstod også behovet for at sprede lyset uden at blænde, hvilket bedst opnås med opalhvidt glas.

Under Første Verdenskrig skifter tapetmoden. Småmønstrede tapeter med små blomsterknopper bliver populære fra 1915 og spreder hygge. Store art deco-mønstre lanceres med kraftige sorte konturer og klare farver, gerne med indslag af fugle. I luksuslejligheders spisestuer er det stadig populært med mørke gobelintapeter, og i stuen vælges tapeter, der efterligner skinnende silkestof i lyse farver. Til soveværelserne vælges lyse tapeter med blomster.

Som led i det nationalromantiske ideal bygger man åbne pejse i større boliger. Da husene nu normalt opvarmes med centralvarme, er kakkelovnene ikke længere nødvendige, hvilket betyder, at man nu bygger en hyggelig åben pejs. Den åbne pejs skal minde om tidligere tider, hvor man samledes om det åbne ildsted. De åbne pejse placeres ofte midt på væggen i en rummelig hall eller i en hjørne i en salon. Pejsen udformes med en pejseskrans, enten pudset eller beklædt med marmor.

På grund af brændstofmangel under krigsårene suppleres centralvarmen i nogle tilfælde med kakkelovne i mere enkle rum. Nationalromantikkens kakkelovne er udformet både runde og flade med enkle blomstermotiver på dele af ovnen. Også ensfarvede ovne i bleg grøn eller blå med reliefkakler forekommer. Skuffeformede kakkelovne med en tilspidsende øverste del er en nyhed.