Stilhistorie ~ 1910-1920 Nationalromantik
Køkken & Badeværelse

I arbejderboligerne fungerer køkkenet som et samlingssted for både madlavning, samvær og fungerer som soveplads. Det er ikke ualmindeligt, at hele familien bor i rummet, måske endda med enkelte lejere. Her samles man ved brændeovnen eller ved kakkelovnen med varmeskab, og rundt om i rummet står måske et skab eller åbne hylder til redskaber.
I de mere velhavende lejligheder og villaer ser det anderledes ud. Her er køkkenet et rent arbejdssted med egen udgang, så køkkenpersonalet og nogle gange også husstandens børn ikke træder ind ad hovedindgangen. Herskabet sætter ikke deres fødder i køkkenet, og for ikke at blive forstyrret af al larm og madlugt, placeres køkkenet altid mod gården eller mod nord, så langt væk fra de fine stuer som muligt. Fra køkkenet fører en serveringsgang mod spisestuen. Serveringsgangen indeholder høje, smukke indbyggede skabe med underskabe til grove redskaber, skuffer til bestik samt overskabe med service, glas og terriner. Der kan også være et lille arbejdsområde til opstilling og en lille opvaskplads med vask.

Inde i køkkenet står gryder og værktøj på åbne hylder eller kroge. Mad og krydderier er placeret i et spisekammer, ofte af perleplank, som står mod ydervæggen med enten vindue eller ventilation, hvilket er en måde at holde på køligheden. I køkkenet, eller i et nærliggende rum, findes også en isskab, hvor isbudet regelmæssigt leverer isblokke.

I 1910'erne males køkkenskabene ofte med sinkgrøn eller andre kraftige "bondefarver" som blåt og rødt. Skabene åbnes med enkle skabsvridere og udenpåsiddende låsemekanismer. Maden tilberedes på en lav disk- og arbejdsbænk med underskabe og en bordplade af carraramarmor. Marmoren er en fremragende overflade til håndtering af maden, og efter middagen vaskes redskaberne og porcelænet i en balje, der står på bænken, hvilket kan forklare dens lave højde. Langs arbejdsbænken er der et sprøjtebeskyttelse, som ligesom bordpladen kan være af marmor eller zink. Omkring 1910 kan det også bestå af opalglas. Hvis bænken kun bruges som arbejdsbænk, er den ofte træ eller måske oliet. I køkkenet er der en vask, men den bruges kun som afløb. Omkring vasken kan der være både zinkplade eller emaljeret støbejern. Køkkenet har et højt vægfast skab, der åbnes med nøgle. Køkkenets hjerte består af brændeovnen, der gradvist erstattes af gasovnen fra begyndelsen af 1900-tallet. Rundt om brændeovnen sættes fliser med afrundede kanter uden fuge, og hvis det er ekstra luksuriøst, kan fliserne også forsynes med borter og pilastre. (Sprækken blev forseglet med kridt, pigment og vand og senere med hvid flisefuge.) Køkkenet har en lavere status end de fleste andre rum, og mens opholdsrummene er forsynet med fine snedkerier, sikrer man, at køkkenet er let at tørre af og holde rent. Væggene kan være glat pudset, men det er især meget populært at beklæde dem og loftet med perlepladepaneler. Nogle vælger også at sætte tapeter op. Snedkerarbejdet males dog dækkende eller marmoreres i samme farver som resten af boligen.

Nybyggede lejligheder og villaer udstyres nu ofte med egne vaskerum (toiletter) med håndvask, toiletbord og badekar. Det vil dog vare indtil 1920'erne, før toiletter bliver almindelige, da der var begrænsninger for at tilslutte toiletter til kloaksystemerne i storbyerne. Toiletnødvendighederne udføres stadig normalt på tørklosetter placeret i gården. Den daglige hygiejne består for de fleste stadig af at vaske hænder og ansigt ved hjælp af vaskekande og vaskeskål. Badning sker sjældent, og det gøres enten i en balje på køkkengulvet eller eventuelt i et fælles badekar i lejlighedskompleksets kælder. Har man penge, er der også mulighed for at besøge offentlige badeanstalter. For dem, der ikke har koldt vand ført til huset, hentes vandet fra en brønd på gården, som opvarmes på komfuret. Med den tekniske udvikling vil renlighed og snavs blive en tydelig grænse mellem rig og fattig. Badekarrene er fritstående af støbejern, og fødderne kan være formet som både løvepoter og fugleklør. Håndvaske har ofte en separat varm- og koldvandskran. De er dybe og har en hævet bagkant, der beskytter mod vandstænk. Indtil 1940'erne har hanerne ofte en porcelænsknap med teksten varmt eller koldt. Rummet indrettes med keramiske fliser, kalksten eller marmor på gulvet. Væggene beklædes med perleplank eller fliser, og detaljer udføres i messing.