Stilhistorie ~ 1880-1900 Nyrenæssance: Bolig, Belysning, Tapeter & Ildsted

Mangelejlighedshus blev ofte opført med forskellige lejlighedsstørrelser inden for samme bygning. I byernes rækkehus placeres de større lejligheder primært med flere opholdsrum, og i gårdhusene indrettes mindre lejligheder til store arbejderfamilier. For at supplere husholdningskassen i arbejderfamilierne, der allerede boede trangt, havde man ofte kostgængere. Udover trangboddheden adskiller klasseforskellene sig også i lejlighedernes standard. Lejlighederne forsynes primært med vand hentet fra en pumpe i gården eller koldt vand i køkkenvasken. I køkkenet tilberedes maden på en jernkomfur. Råvarerne opbevares i et skab, og det, der er behov for at køle ned, placeres i en isskab. Toiletter består mest af tørklosetter i gården eller på villagrunden, hvis man er villa-ejer. I en luksuriøs flerfamiliebolig kan klosetet være placeret ved siden af trappehuset. Man bader i et karbad, og vasken vaskes i en gryde på jernkomfuret. Opvarmningen sker gennem kakkelovn eller pejs, og boligerne oplyses med stearinlys eller petroleumslamper.

Ved en af væggene står der ofte et klaver, hvor børnene eller en lejet pianist spiller for gæsterne. Salonen er indrettet med en lysere farveskala, delikate møbler, småborde og sofaer med buede ben. Entre og herreværelse er mørke og hyggelige, gerne i orientalsk eller nordisk stil, med mørke vægpaneler, mens soveværelser og børneværelser har hvideagtige snedkerier og blomstrede tapeter. Mellem de fine rum placeres høje pardøre, mens dørene til private, mere enkle rum er enkeldøre. I mindre boliger må flere funktioner deles i det samme rum. Det er særligt tydeligt i køkkenet, som i mange tilfælde både bruges som opholdsrum og soveværelse.

Under 1890'erne introduceres nogle vigtige moderniteter i nybyggede, eksklusive boliger. I virkelig store lejligheder og villaer installeres deres egen tørkloset og plads til badekar. Nu gør elektriciteten også sit indtog, og kupler med mønsterglas spreder lys på velvalgte steder, og lampen tændes med en drejestrømafbryder. Men for de fleste gælder stadig tørkloset på gården, fælles bad og belysning via messing- eller glaspetroleumslygter. Mod slutningen af årtiet installeres der elevatorer i de mest luksuriøse flerfamiliehuse, hvilket ændrer etagens tidligere statusfordeling. De nyopførte villaer udstyres med køkken og dagligstue ligesom bylejlighederne. Livet i villaen ser meget forskelligt ud afhængigt af, hvilken samfundsklasse man tilhører. For arbejderbefolkningen bor mange på en begrænset plads, og villaen er opdelt i flere boliger til udlejning. Sammenlignet med bylejligheden er livsmiljøet imidlertid meget bedre med tanke på haven og dens mulighed for dyrkning til eget hushold. Villaerne indrettes primært til et behageligt familieliv i stedet for repræsentation. Det falder meget naturligt, da ejerne foretrækker at bo uden for byen og frivilligt afstår fra det selskabelige livs midlertidige invitationer og besøg. Lig den mørke indretning af 1880'ernes boliger er 1890'ernes boliger indrettet med finrummene i forudbestemte nyere stilarter. Det faste inventar er bygget på plads, men er masseproduceret. I forskellige fabrikantkataloger kan man vælge produkter i en lang række stilarter til en billig pris. Gulve, snedkerier, tapeter, lofter og døre udformes til sammenhængende rum. Værelserne opvarmes af kakkelovne og fyldes med møbler i forskellige stilarter, tunge duge, plys og draperier samt grønne planter på piedestaler. I køkkenet er det populært med perlespånspaneler.

Svenske hjem blev frem til begyndelsen af 1900-tallet i vid udstrækning styret af dagslyset. Når det blev mørkt, blev lys skabt ved hjælp af stearinlys, fyrfadslys eller olielamper, og for dem, der havde råd, var der også petroleumslamper fra 1800-tallet. Om aftenen samledes familiemedlemmerne omkring en lyskilde, og det var ikke før ved fester, at hele hjemmet blev oplyst. Mod slutningen af 1800-tallet blev byens ejendomsbesiddere pålagt at opsætte gaslys på deres huse for at skabe lys i byens rum. Nu kom også det første elektriske lys og blev indledningsvis brugt på arbejdspladser og i butikker for at reducere brandfare og forbedre arbejdsvilkårene.

I løbet af 1890'erne var de mest almindelige lyskilder i hjemmene petroleumslamper i messing eller glas. Elektricitet begyndte at blive installeret i luksusboliger, hvilket ændrede livet i boligen. Lampeskærme med mønstrede glas spredte lyset. Som et eksempel havde 22 % af stockholmerne elektrisk belysning i 1912. Ti år senere var tallet 80 %. På landet skulle det dog vise sig at tage lang tid, før det nåede gårdene.

I hjemmene blev den første elektricitet hovedsageligt brugt til loftsbelysning. Lyspunkterne blev derefter udvidet. De første elektriske gulvlamper omkring år 1900 var ret robuste konstruktioner i støbt messing, drejet træ eller smedet stål. Ledningerne var synlige af snoede tekstil ledninger, der blev fastgjort til porcelænsisolatorer i loft og vægge. Først i 1930'erne blev de skjult inde i væggene i bylejlighederne. Gennemgange i væggene var af porcelænsrør. Alle kontakter og afbrydere var overflademonterede og monteret på plader. Fra begyndelsen var de lavet af hvidt eller sort porcelæn. Afbrydere var af vridemodel, hvor man tændte og slukkede ved at dreje på afbryderen.

1800-tallets afslutning domineres af tapeter med vilde, tilsyneladende ustrukturerede blomstermønstre. For det meste er det fantasiblomster. Derudover er tapeter med tekstilimitering populære. I starten domineres mørke baggrundsfarver, men mod 1900 bliver de lysere. Den mest populære baggrundsfarve i 1890'erne er lys krem, som er smuk mod mørke mønstre eller klare farver som rødt og blåt. Tapetserede vægoverflader tilpasses de forskellige rumtyper. I spisestuen vil den høje panel suppleres med mørke tapeter efter nyrenæssansen idealer, ofte med store blomster i kraftige farver som rødt, grønt, guld og sort eller imiterende gulvlædertapeter. Stuens vægge kan være i lysere pastelfarver med indslag af guld, silkeimiterende eller anden tekstilimitering. I herreværelset er det populært med den orientalske stil med motiver fra eksotiske kulturer som japanske kirsebærgrene eller vævmønstre fra orientens tæpper. Til soveværelset vælges ofte blomstermønstrede tapeter. I gangen anvendes f.eks. tapeter med egetræsring eller murimitering. Hvis køkkenerne er tapetserede, kan de være småmønstrede med geometriske mønstre, træ- eller fliseimiterede. Oftest er de ferniserede for at kunne tørres let rent.

I det borgerlige hjem i 1880'erne indrettes rummene med forskellige formede kakkelovne, der er præget af rummets stilideal. Kostbare dekorative kakkelovne placeres i opholdsrummene, mens mere enkle placeres i soveværelser. I entréen har kakkelovnen ofte et spejl. De forskellige dele af kakkelovnene kan frit vælges og kombineres efter smag gennem fabrikanternes prisliste. Populære dekorationer inkluderer palmefrøet, urner og snegleformer. Kakkelovne i renæssancestil kendetegnes ved mørke kakler med reliefmønstre. De kan have små firkantede skålede kakler, pottekakler, ofte i grøn eller brun majolikaglasure. Til mere enkle rum samt hos almindelige mennesker, arbejderne og tjenestefolkene placeres dog hvide glatte kakkelovne med ornamenteret krone, med enten rund eller rektangulær form. Der kan også forekomme kakkelovne med hel dækkende reliefmønster. De historiserende stilarter kritiseres i årtiets slutning, og i stedet prioriteres det "ægte", hvilket betyder, at den svenske 1700-tals kakkelovn med kakelfødder og facadehjørner bliver et forbillede.