Da elektriciteten kom til de svenske husholdninger i begyndelsen af det 20. århundrede, var det i begyndelsen en luksusvare. Hvis man havde råd, ville man gerne vise det frem med smukke udsmykkede kontakter. De runde afbrydere med dæksler blev fremstillet i Tyskland, og dækslerne var for det meste porcelæn, men kunne også findes i bronze eller messing.
Porcelæn har derimod flere fordele i el-sammenhæng, idet det er slidstærkt, varmebestandigt og desuden modstår fugt og kulde. Det er forholdsvis nemt at holde rent og misfarves ikke i første omgang. Efter drejekontakten kom den flotte vippekontakt, der tændes og slukkes med et lille håndtag.
Billede 1 viser en rund kontakt fra Nyköping, begyndelsen af det 20. århundrede, som er støbt i porcelæn. Ydersiden af porcelænet er malet sort og både muffe og betjening er i messing.
Kilde: “SLM 37458 - Strömbrytare från tidigt 1900-tal, Nyköping,” Sörmlands museum, hentet 4. marts 2020, https://sokisamlingar.sormlandsmuseum.se/items/show/426025
Billede 2 viser en enpolet afbryder med muffe og knop i messing på porcelænssokkel. Disse afbrydere skal være fremstillet før 1895 og tilhørte den første elektriske installation i KTHs gamle bygning på Drottninggatan i Stockholm.Her kan man også se en træsokkel, som var et almindeligt materiale i begyndelsen af elektricitetens historie, men som hurtigt blev forbudt på grund af brandfaren Foto: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.sv
Billede 3 viser to enpolede afbrydere med messingmuffer og -knopper på sort porcelænssokkel. Til amp. 125 volt eller 1 ampere. 250 volt. Afbryderne har endda også siddet i Gamla byggnaden på KTH i Stockholm. Foto: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.sv
Billede 4 viser drejekontakter i sort porcelæn, der var i produktion 1917 - 1919. Foto: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.sv
