Standarden i køkkenet øges i løbet af 1920'erne. Fra hanerne kommer normalt både varmt og koldt vand. Rigtige køleskabe begynder at dukke op i køkkenerne, og bordpladerne af marmor samt køkkenskabene er fabriksfremstillede.

I løbet af 1920'erne begynder køkkenerne i villaer og bylejligheder at blive mere brugervenlige med planlagte arbejdsområder efter brugerens behov, som typisk er husets frue. Det er på dette tidspunkt, at køkkenskabene bliver almindelige, men det skulle tage tid, før de fik en standardiseret form. Køkkenets størrelse mindskes relativt, og det er nu, at køkkenhjørnet introduceres.

Den reducerede køkkenplads er et resultat af den delvist fabrikerede mad, og husmoren tilbringer stadig mindre tid i rummet. Indretningen er lavet af massivt træ, men i overensstemmelse med årtiets stilideal får den enklere profiler. Lyse køkkener bliver mere populære, gerne i beige eller lysegule toner med blank linolie. Fliserne på væggene reduceres i størrelse for at gå mere mod den glatte kvadratiske form. Fliserne sættes ofte kant i kant uden fuger. På 1920'ernes skuffer bruges skålformede nikkelbelagte greb.

I 1920'erne begynder lejligheder og villaer at blive planlagt med vandkloset og badeværelse, ofte separat placeret. Sandsynligvis var det HSB gennem Sven Wallander, der bidrog til, at badeværelset fik en folkelig gennemslagskraft, fordi de mente, at badeværelset skulle være en del af boligernes standardudstyr. Det skulle dog vare længe, før badeværelset blev standard i den svenske bolig.
Badeværelserne er udstyret med fritstående badekar, der i stigende grad bevæger sig mod en simplere udformning. Væggene og gulvene er typisk dækket af fliser for at beskytte mod vand. Det hvide flisekakel er populært, ligesom farvede fliser i mørkerødt, mørkeblåt eller grønt. Alle rørføringer er synlige, og indtil slutningen af 1920'erne er toilettet med høj skylning.