Stilhistorie ~ 1900-1910 Jugend
Porte & Trapper

Under jugendperioden er yderporten en meget vigtig del af facadens komposition og kan være både symmetrisk og asymmetrisk placeret. Oftest med et rundt eller ovalt overvindue. Portene er af lyst træ, som lakeres for at fremhæve træets struktur. Mest almindeligt er dobbeltdøre, men enkeltdøre forekommer også. Dørbladene er enklere i deres formsprog men kan have buede former og glas. Dørhåndtagene er støbt i messing eller bronze med bløde, tidskarakteristiske former. Flere håndtag produceres fabriksmæssigt, mens nogle skabes unikt til bestemte huse.

Villaens yderdør er normalt en bred enkelt dør med varierende fyldninger og et sprosset glas, som kan lade lyset strømme ind i hallen. Dørbladet males med linolie maling i lyse farver som hvid, lysegrå, okker eller grøn. Der forekommer også ferniserede døre, ligesom i flerfamiliehuse. Dørene har blødt formede håndtag med langskilte af massiv messing og hængsler med dekorativ knop.

Overgangen fra de sene klassicistiske former fra det 19. århundrede til Jugendstilens bølgende formsprog og interesse for den nordiske flora ses i trappernes farver og stukaturer. Trappehuse er kendetegnet ved lyse farver med detaljer i gul eller bronze. I luksuriøse trappehuse er vægmarmorering i gule og grønne nuancer populært.

Oven på marmoreringen behandles væggene ofte med stucco lustro for at skabe en skinnende overflade (en blank, stenlignende overflade af kalk+farve blandet med sæbe, som efterbehandles med voks og varme jern). Væggene kan have udsmykninger med malede friser og stukrelieffer, eksempelvis fremspringende hvidmalede murpiller og pilastre, som afsluttes med en kapitæl i tidsmæssig dekor eller borter med tidsmæssige motiver i kraftigere farver. Simpelt trappehuse er normalt malet med vægge i en mørkere brystning og lysere vægfelt ovenfor.

Loftet har ofte hvidmalede stuklister, og gulvet og trappen er lagt med Carrara-marmor. Der findes også cementmosaik, terrazzo, som består af knust granit og marmor blandet med cement til forskelligfarvede eller mønstrede fliser. Trappeløbet er placeret mod gården og kan have både buede eller lige løb med murede eller åbne trappevindler. Som tidligere er vinduerne ofte designet med blyindfattede ruder. Disse kan enten være forsynet med gennemfarvede små glasruder i kunstneriske mønstre, eller det lidt billigere alternativ med direkte maleri på ufarvet glas. Gerne med blomstermotiver, fx roser.

I trappeløbet er trappegelænderne ofte designet med drejede åringsmalede stolper eller jerngelænder med geometriske former, gerne bronzeret. Håndlederen langs væggen er af træ, rund i formen og med drejede knopper som afslutning. Trappehusets elevator bygges for ca. 3-4 personer og udformes som et eget lille rum, klædt med træpanel og spejle med slebne kanter. Ofte findes en specialbygget bænk med læderbeklædt pude. Elevatorkurven placeres i trappevindlen og er forsynet med trådnet og smedejernsgitre i bløde bølgende former eller stiliserede blomstermønstre. Smedearbejdet er malet i guld, sort eller bronze.

Lejlighederne kan nås via høje pardøre med fyldninger, undertiden med en overdel af gips. Oftest er den øvre fyldning glaseret med uigennemsigtigt glas, ligesom et overvindue over pardøren, hvilket øger lysindfaldet i lejligheden. Dørkarme og fodpaneler er af samme type som inde i lejligheden. Hele partiet er åringsmalet for at efterligne ædle træsorter, fx eg eller mahogni. Dørene hænger på omhyggeligt udsmykkede hængsler med knop. Dørhåndtag, brevindkast og ringeklokker er formet af messing i bløde former. De kan bestilles fra en låsefabrikant men også specialtegnes for at designe efter en helhedsopfattelse.

I loftet af trappehusene blev der ofte placeret en plafond med en glaskuppel af opalglas eller facetslebet glas på en messingbase. Kanterne på det facetslebne glas skaber et smukt lysmønster i rummet. Det er også almindeligt med pendelarmaturer. Disse kan være designet med en messingramme i blomstermønster med en afsluttende kuppel af opalglas.