Stilhistorie ~ 1900-1910 Jugend
Køkken & Badeværelse

I arbejderboligerne fungerer køkkenet som et samlingssted både til madlavning, socialt samvær og endda som soveplads. Det er ikke ualmindeligt, at hele familien bor i rummet, måske endda med lejere. Her samles man omkring brændeovnen eller kakkelovnen med varmeskab, og rundt omkring i rummet er der måske et skab eller åbne hylder til redskaber.

I mere luksuriøse lejligheder og villaer ser det anderledes ud. Her fungerer køkkenet som en ren arbejdsplads med egen udgang, så køkkenbude, tjenestefolk og undertiden også husstandens børn ikke træder ind ad finindgangen. Herremændene sætter ikke deres fod i køkkenet, og for ikke at blive forstyrret af støj og madlugt placeres køkkenet altid mod gården eller mod nord, så langt væk fra de fine stuer som muligt. Fra køkkenet fører en serveringsgang til spisestuen. Serveringsgangen indeholder høje, smukt byggede skabe med underskabe til grove redskaber, skuffer til bestik og overskabe med service, glas og terriner. Der kan også være en lille arbejdsplads til opstilling og et lille opvaskested med vask.

Inde i køkkenet står gryder og værktøj på åbne hylder eller kroge. Mad og krydderier er placeret i et spisekammer, ofte af perlespån, som står mod ydervæggen med enten vindue eller ventil, hvilket er en måde at holde kulden ude. I køkkenet eller i et nærliggende rum findes også en iskasse, hvor ismanden regelmæssigt leverer isblokke.

Madlavning foregår på en lav disk- og arbejdsbord med underskabe og en bordplade af carraramarmor. Marmor er et fremragende underlag til håndtering af maden, og efter middagen vaskes redskaberne og porcelænet i en balje, der står på bordet, hvilket kan forklare dets lave højde. Langs arbejdsbordet er der en sprøjtebeskyttelse, der ligesom bordet kan være af marmor eller zink. Hvis bordet kun bruges som arbejdsbord, er det ofte af træ eller måske oliet. I køkkenet er der en vask, men den bruges kun som afløb. Omkring vasken kan der være både zinkplade eller emaljeret støbejern.

Køkkenet er udstyret med et højt, vægmonteret skab, der åbnes med en nøgle. Køkkenets hjerte er brændeovnen, der gradvist erstattes af gaskomfuret fra begyndelsen af 1900-tallet. Omkring brændeovnen er der flisebelægning med skrå kanter uden fuger, og hvis det er ekstra luksuriøst, kan fliserne også være udsmykket med borter og pilastre. (Fugen blev forseglet med kridt, pigment og vand og senere med hvid flisefuge.)

Køkkenet har en lavere status end de fleste andre rum, og mens selskabsrummene er udstyret med fine snedkeriarbejder, sørger man for, at køkkenet er let at tørre af og holde rent. Væggene kan være glatpudsede, men det er især meget populært at beklæde dem og loftet med perlespånpanel. Nogle vælger også at tapetsere. Snedkeriarbejderne males imidlertid eller males med samme farver som resten af boligen.

I løbet af det første årti i 1900-tallet males køkkenindretningen ofte i gråt eller beige med linolie. Også birke-træmønstring er populært ind i det næste årti.

Den daglige hygiejne består for de fleste af at vaske hænder og ansigt ved hjælp af en vaskekande og et vaskefad. Badning sker sjældent, og hvis det sker, foregår det ofte i en balje på køkkengulvet. For dem, der ikke har koldt vand trukket til huset, hentes vandet fra en brønd på gården og opvarmes på komfuret. Med den tekniske udvikling vil renlighed og snavs blive en tydelig skillelinje mellem rige og fattige.

For dem, der har råd, indrettes der oprindeligt et lille vaskerum inden for boligen, kaldet "toilettet", med håndvaske og toiletborde. Ved slutningen af 1800-tallet begynder nogle af de mest fornemme lejligheder at få deres eget badekar, og i villaerne begynder de at optræde i kælderværelserne. Badekarrene er fritstående af støbejern, og fødderne kan være formet som både løvepoter og fugleklør. Håndvaske har ofte en separat varm- og koldvandskran.

De er dybe og har en opdragen bakkant, der beskytter mod vandsprøjt. Indretningen af rummet omfatter keramiske fliser, kalksten eller marmor på gulvene. Væggene beklædes med perlespån eller fliser, og detaljerne udføres i messing. For de fleste er det private badeværelse en enorm luksus og næsten helt utænkeligt. Deres virkelighed er stadig baljen i køkkenet, eller måske et fælles badekar i lejlighedskompleksets kælder.

Fra 1900 er der også mulighed for at besøge offentlige badeanstalter. Det er først en del ind i 1900-tallet, at visse nybyggede lejligheder begynder at blive udstyret med egne badeværelser. Toiletbehovene opfyldes med tørre toiletter placeret på gården, loftet, eller hvis man tilhører borgerskabet, kan der være et tørretoilet inden for boligen eller i trappeopgangen. Moderne lejligheder begynder omkring århundredeskiftet 1900 at blive udstyret med vandklosetter.