Stilhistorie ~ 1900-1910 Jugend
Arkitektur, Facader & Vinduer

Det er omkring årsskiftet 1900, at den nye stil, Jugend, introduceres i Sverige. Navnet kommer fra tysk ungdom, men kaldes i resten af Europa for Art Nouveau, den nye kunst. Stilen er den første til at bryde med de tidligere nyformer og skaber et helt nyt formsprog med udgangspunkt i naturens organiske blødhed. Stilretningen begynder i den engelske arts- and craft-bevægelse, der opstår i 1880'erne. Forgrundsgestalten er William Morris, kendt for sine elegante tapetmønstre. I hans og andres blomster- og planteprint skabes den kommende stil. I 1897 afholdes den "almindelige kunst- og industriudstilling" på Djurgården i Stockholm. Udstillingen viser bygninger i den nye Jugendstil, hvilket får en hurtig udbredelse gennem Sverige og etableres i hele landet. Forbillederne kommer blandt andet fra Østrig og Frankrig, men udtrykket tager forskellige former. Svenske arkitekter finder, at de internationale forbilleder er for vulgære, og de oversættes i stedet til en egen svensk variant, mere moderat og sparsom. Nu ses bygningens både ydre og indre som en helhed med velkoordineret design, blødt formsprog og lysere farvevalg. I byernes flerfamiliehuse vil arkitekturstilen blomstre, mens den inden for villaarkitekturen vil blive styret af en nationalromantisk interesse for folkekulturen. I Sverige er tilflytningen til byerne fortsat høj, og boligbyggeriet drives primært af private bygherrer, der bygger til udlejning. Længslen efter naturen og sundere boligmiljøer vokser stadig stærkt siden 1890'erne, og villaen bliver tidens boligideal. Uden for de større byer, og mere centralt i de mindre byer, vokser villa-samfundene frem for middelklassen og de velhavende familier. Men for arbejderfamilierne er trangboddheden stadig en realitet. Klassesamfundets store sociale og økonomiske forskelle er enorme. Initiativer til at forbedre arbejdernes boligsituation påbegyndes gennem egnshemsbevægelsen, og for første gang antydes det, at boligbyggeriet vil blive en kommunal anliggende. Begrebet haveby lanceres i Sverige efter engelske og tyske forbilleder, og nye villaforstæder begynder at blive planlagt, selv for arbejdere. Selvom villaerne eller rækkehushusene er tænkt til arbejdere, er de ofte for dyre og købes i stedet af embedsmænd.

Flerebolighedernes Jugend-huse kendetegnes af glatpuds i toner af gul, orange og rosa med sparsom dekoration i samme farve som resten af facaden. Tidsmæssigt er reliefmønstre eller riller i form af smalle linjer eller bånd af blankt fliseindlæg typisk, som er indsat i facaden. Tagene dækkes af sadeltage eller brudte tage med malet blik. Veludstyrede huse kan forsynes med kobberplader eller glaserede tegl. De fleste huse er dekoreret med erker i bølgende, bløde former, der afsluttes med en buet form over taglisten. Dens design og variation findes i massevis og viser arkitektens legesyge. Erkerne øger dagslysets indtrængning i boligerne og giver desuden øget udsigt over gaden.

Facaderne og især portomramningerne forsynes med plantemotiver inspireret af den nordiske fauna. Her kan man finde både kogler, blomsterkranse, egetræsblade og fyrretræer. Også dyremotiver er almindelige. Gårdfacaderne og gårdsbebyggelsen er af enklere karakter. Vinduerne får en karakteristisk form med midterstolper og småsprossede øvre dele og nogle gange med en buet tværpind. Vinduessnedkerierne males i engelsk rød, brun, grøn eller okker. Trappehusene kan nås via yderdøre med fyldninger og glaspartier.

Den bølgende og populære Jugendstil er svær at opnå på trævillaer, men egner sig bedre til puds. Dog er det de større, mere luksuriøse villaer, der får pudsede facader, som males i varme gule eller beige nuancer. De mindre arbejdervillaer har træfacader, ofte med liggende panel, der males i falerød med hvide snitninger i bondestil. Uanset hvilket af de to facadetyper, er tagformen ofte brudt, huset har altaner og forstuevinduer, og ligesom flerfamiliehuse har vinduernes øvre del småsprosser.

Jugendvinduerne har et karakteristisk udtryk ved at deres øverste del er småsprossede. Der findes dog også vinduer uden sprosser. Sprosserne har ingen konstruktionsmæssig funktion, men er et æstetisk spørgsmål. Vinduerne udformes med en-, to- eller treluftsvinduer med tværpind og mødeskinner. I eksklusive huse kan vinduerne udformes med bølgende former, der er specialdesignet. Den indadgående koblingsbue bliver nu stadig mere almindelig. Den nye konstruktion medfører, at snedkeriarbejdet bliver kraftigere. Ved mødeskinner lukkes de nederste skinner med spanjoletter, mens de øvre lukkes med en drejeknap eller med spændelåse. Vinduessnedkerierne fremstilles af kerneved med højt indhold af harpiks, hvilket gør dem mere modstandsdygtige over for råd. De kan males i lidt stærkere farver som grøn eller engelsk rød.