Stilhistorie ~ 1880-1900 Nyrenæssance:
Porte & Trappehuse

Udendørsporten og dens indramning har stor betydning for husets status, og det er vigtigt, at den integreres i resten af facadens mønster. I løbet af 1880'erne er porten kunstfærdigt udformet som en stor dobbeltdør i træ med glaserede øvre dele og et overvindue, hvor gadenummeret er malet i guld. De glaserede dele har stor betydning, da de lader det vigtige dagslys komme ind i opgangen. Nogle gange blev glasset ætset med motiver, der blev bestilt fra glasmagerens kataloger. Især populære er stiliserede urner med blomster og blade. Dørbladene er dekorativt forarbejdet med klassicistiske ornament som f.eks. æggestavslister, og deres nederste dele havde snittede fyldninger. Træportene er malet i mørke farver, helst brun. Portene åbnes med en træ- eller messinggrebstang på udskårne beslag af jern eller messing.

Portene i løbet af 1890'erne viser en række variationer afhængigt af hvilken arkitektonisk stilperiode arkitekten bliver inspireret af. Porten er ofte asymmetrisk placeret i facaden, og interessen for ægte materialer afspejles ved at omfanget er af sten. Selve porten er en pardør af ferniseret træ med et rundbuet overvindue, der lader dagslyset komme ind i opgangen. Dørbladene åbnes indad og har vinduer. Den enorme interesse for smedearbejde kommer til udtryk i dekorative gallerier, placeret så de dækker og beskytter vinduerne. Dørbladets nederste del har snittede dekorationer. Håndtagene er ofte korte og kraftige af messing og veludformede og indbydende.

Til villaen er yderdøren normalt en udadgående pardør, der inde i huset suppleres med endnu et par døre. Pardøren er udformet med tre fyldninger, hvor den øverste ofte er en glasrude. Den produceres ofte efter snedkerbøger og males med linolie i mættede farver som mørk okker, brun umbra, engelsk rød eller chromoxidgrøn. Dørhåndtagene er pæreformede med separate messingnøgleplader.

vist besøgende, hvilken status de beboende i huset har. Rummet er tidligt et vigtigt arkitektonisk udtryksmiddel, men har med tiden fået en underordnet betydning. Under nyrenæssancens stilperiode værdsættes håndværket til at kunne efterligne dyrebare materialer højt. Væggene dekoreres med paneler, indrammet af lister eller søjler i en række forskellige materialer. I de mest eksklusive trappehuse forsynes gulve, vægge samt ornament og udsmykninger med ægte marmor og snedkerarbejde i ædle træmaterialer.

Forskellige stentyper med forskellige farver kombineres og hentes primært fra Italien, f.eks. hvid fra Carrara, gul fra Siena og rød Rosso Brocatello fra Verona. Det hentes også fra Mellemøsten, f.eks. en grøn-sort med hvidt mønster fra Vert de Mer, sort fra Port d'Or og rød Rouge Royal fra Belgien. Fra Sverige kommer den populære grønne Kolmårdsmarmor, kalksten, granit og sandsten. Mindre påkostede trappehuse stræber efter samme stiludtryk gennem illusionmalerier på væggene i stucco lustro og grisaille teknik. Snedkerarbejdet marmoreres for at opnå følelsen af dyrere træsorter, normalt egetræ eller mahogni.

I de enkleste trappehuse er væggene malet med en mørk sokkel og en bort. Tagene er rigt dekoreret med stuk, der males i mættede farver, aldrig hvide. Skabelonmaleri i rødt, grønt, ultramarin, brunt og guld er populært. Eftertragtede mønstre som f.eks. mæanderbordet og blomsterløberne blev hentet fra mønsterbøger. Gulvene består af marmor eller kalksten i forskellige mønstre. Nu er også keramiske fliser, engelske fliser, blevet udbredt. Fliserne lægges i farverige geometriske mønstre, gerne i stjernemønstre, og med en mørk frise rundt omkring.

Trappen er enten muret med kalkstensplader eller en støbejernstrappe. Stolper og gelændere er rigt dekorerede og males i sort eller andre mørke farver. Modellerne kan vælges fra kataloger hos støberier. Langs væggene er der runde træhåndtag med drejede ender og beslag af støbejern. Håndtaget inden for yderdøren, i entréen, er ofte lidt kraftigere og mere profileret. I trappehuset er der malet eller blystrålede vinduer, der giver nødvendigt lys og samtidig forhindrer udsynet over gården.

Normalt består etageplanen af hovedindgangen til herregården samt en mindre indgang, der fører til køkkenet og bruges af tjenestefolk og bud. I virkelig luksuriøse huse kan der også være en helt separat trappe til tjenestefolket. På særligt store etager kan hele væggen på etagen være dækket af træ og glaspartier, der lader det vigtige lys strømme ind i lejligheden. Lejlighedsdørene består af pardøre, ofte med dekorative overstykker, og tre fyldninger, hvoraf en fyldning er glaseret.

I 1890'ernes trappehuse afspejler en blanding af stilarter i udformningen, især i luksuriøse huse. Nu ses trappehuse inspireret af middelaldermiljøer med populære elementer som krydshvælvinger, gotiske spidshvælvinger og firpassager. Der er dog stadig mange ligheder med trappehuse fra 1880'erne med marmorerede vægge, ådringsmalede snedkerier og overdådigt udsmykkede lofter opdelt i krydshvælvinger, stjernevalv og kassettagel. Hele trappehuset er som en velkomponeret sammensætning og skaber en egen verden af former og farver. I mere enkle trappehuse er væggene malet med en mørk sokkel, en bort og lysere overflader. Loftene er malet i knækket hvidt og har gipslister (stukatur).

Gulvene lægges i mønstre af forskellige slags marmor, engelske fliser eller rød og grå kalksten. Nu begynder terrazzostenen også at blive almindelig. Den kan støbes på stedet eller lægges som cementmosaikfliser og bruges som et billigere alternativ i trappehuse.

Fra etageplanen kan lejlighederne i rigtigt luksuriøse huse nås gennem helglasfyldte franske døre med brevsprækker og høje, rigt dekorerede døroverstykker i gips eller træ. Køkkendøre eller lejlighedsdøre i mere enkle boliger er enkle fyldningsdøre. Hele partiet, inklusive fodpanelet, er lakeret i samme mørke nuance. I dørene er der normalt ætsede glas, som både i form og mønster bestilles fra glasfabrikkernes kataloger. Dørtrykkene fås i mange varianter, men er normalt udført i metal eller sort træ med en metalknop, der afslutter trykket. Elektriske ringeklokker installeres.

I 1890'ernes trappehuse er elevatoren en stor nyhed. Elevatoren bidrager til, at også højt beliggende lejligheder bliver populære. Elevatorskakten placeres i trappevindel og udformes i smedejern med gitter, hvilket skaber gennemsigtighed. Elektrisk belysning begynder at blive installeret i byhusene. Lyset er eksklusivt, og lygterne dekoreres med glas og kunstsmedejern.