Ved forrige århundredeskifte var elektrisk belysning stadig en sjældenhed. I 1890'erne var de mest almindelige lyskilder i hjemmene petroleums-lamper i messing eller glas. Efterhånden begyndte elektricitet at blive installeret i luksuriøse huse, men i mange hjem sameksisterede den længe med petroleums-lamper. I begyndelsen af 1920'erne havde ca. 80% af husstandene i Stockholm elektricitet, men det tog længere tid, før mindre byer og landdistrikter fik adgang til den samme luksus.
Placering af lamper
I boliger fra 1900-tallet var fast belysning monteret med synlige elektriske ledninger i form af snoede tekstilkabler, som blev fastgjort på porcelænsisolatorer i loftet og på væggene. Den mest almindelige belysning var loftslamper, især i spisestuen. Armaturerne bestod af mindre glaskupler på en messingsokkel. Designet af loftslamperne varierede afhængigt af rummet. I enklere rum blev der ofte anvendt en nøgen, mundblæst glødepære i en fatning af porcelæn eller messing.
I køkkenet hang ofte den populære skomagerlampe, mens de fine stuer beholdt den eksklusive petroleums-lampe, som senere blev moderniseret med elektricitet. I begyndelsen blev elektricitet primært brugt til funktionel belysning, men med tiden blev også stemningsbelysning populær i form af gulv- og bordlamper.
Materialer og design
De første lamper blev fremstillet af ubehandlet messing og havde mundblæste glasskærme i forskellige designs. I 1910'erne blev det populært at give messingen en antik finish for at skabe et ældre udseende. Før introduktionen af wolframglødepærer i 1910'erne var klarglas mest almindeligt i lofts- og væglamper. Glassene blev ofte slebet i mønstre for at sprede lyset og reducere blænding. Det mest populære mønster var et gittermønster, ofte med en slebet stjerne i bunden af glasset.
Med de stærkere wolframglødepærer opstod behovet for at sprede lyset uden at blænde, hvilket blev opnået med skærme i opalhvidt glas. Tidligere blev dette glas kun brugt i åbne skærme, hvor lyset skulle rettes i en bestemt retning, som for eksempel i skomagerskærme.
Hvad angår overfladebehandling af lamper, blev forkromet messing meget populært i 1920'erne, især i nyklassicistiske interiører. Selv modernismens tilhængere i 1930'erne og fremefter fandt blank messing for prangende og foretrak forkromede lamper. Historisk set har gulmetallet, altså den ubehandlede messing, dog været den mest almindelige overfladebehandling, da det reflekterer lyset på en varmere og mere hyggelig måde end den kolde, hvide metal.
Lyskilder i dag
Når du belyser dit hjem i dag, er det vigtigt at tænke på både funktion og stemning. En god tommelfingerregel er at have omkring fem lyskilder i hvert rum: en loftslampe, der spreder meget lys og er funktionel, suppleret med fire mindre lamper, der enten skaber stemning eller har en specifik funktion, som for eksempel en læselampe.
Vil du genskabe fornemmelsen af århundredeskiftets belysning i dit hjem? Vi anbefaler, at du vælger tidstypiske materialer som messing, porcelæn og mundblæst glas. Vi anbefaler også LED-pærer i klassisk design, da de både er energieffektive og spreder et varmt, smukt lys.